dage
timer
min
sekunder

Sjov for børn Camp

 

"Vi søgte på internettet, men kunne ikke rigtig finde noget, der var særligt lavet til børnefamilier, og i 2005 - 5 år senere - gjorde vi noget ved sagen. Om du er til de store forlystelsesparker eller til de gratis glæder, så finder du hvad du søger her. Sjov for børn giver dig mulighed for at søge efter de udflugtsmål, der passer til jeres børn og økonomi"

 

Sådan skriver Sjov for børn selv på deres hjemmeside om deres projekt - og for mange er Langelandsfestival netop en sådan glæde. Derfor har Sjov for børn deres egen camp, hvilket betyder, at du kan købe adgang til et indhegnet område, hvor du kan være sikker på, at alle nabotelte er fyldt med familier. Desuden er der toiletter på området, som børnene trygt kan løbe hen til alene - og så er der sørget for gratis bad.

 

Dit barn vil altså altid have en legekammerat indenfor rækkevidde - og ungerne kan bruge det lille legeområde i campen til at knytte det dér specielle festivalbånd, som kan holde i mange år. I området er der også indrettet grillplads, så børn og voksne kan nyde samværet og trygheden, som Sjov for børn står for.

 

Det praktiske

  • 'Sjov for børn'-camp har en af festivalens bedste placeringer - tæt på Børneland og festivalpladsen
  • Du medbringer selv et telt - vi skelner mellem små og store telte, hvor sidstnævnte er telt på over 14 m2
  • Der er kun 120 pladser, der sælges efter 'først-til-mølle'-princippet. Antallet af telte bliver ikke udvidet selv ved stor efterspørgsel
  • Telte og pavilloner er velkomne i campen - campingvogne, camplet og autocamper skal over på campingområderne

 

Priser

Voksne: 100 kr.
Børn fra 3 år: 100 kr.
Børn under 3 år: Gratis
Plads til lille telt: 100 kr.
Plads til stort telt (over 14 m2): 150 kr.
Plads til pavillon: 100 kr.

 

Læs mere og køb adgang til campen på sjovforborn.dk

 

 

Langelandsfestival tager forbehold for eventuelle ændringer af campens placering.

 

Oversigtskort, Langelandsfestival

Hvis du trykker på kortet, bliver det større. Du kan herefter klikke på nogle af områderne, der vil åbne en ny side med information om området.