dage
timer
min
sekunder

ZIDIDADA fejrer 20-års jubilæum LLF19!

21. dec 2018

Gode venner af festivalen sørger for sommerstemningen i Møllers – så smør sangstemmen og tag med på Langelandsfestival 2019, hvor den gode stemning nu er helt sikret.

 

Sommerstemningen, solskin og fest – det er nogle af de typiske associationer, når man hører navnet ZIDIDADA. Ord, der også klinger godt i ørene på gæster, der har besøgt Langelandsfestival tidligere. Derfor er bandet da også gode venner af festivalen, og nu vender de tilbage for at skabe endnu en fest. Faktisk fejrer de 20-års jubilæum på Langelandsfestival, da de første gang spillede på vores smukke ø i 1999.

 

Med Jimmy Colding i front står gruppen bag ørehængere som ”Walking on Water” og ”Zididada Day”, hvor sidstnævnte sidste år fik en mindre renæssance i hænderne på den danske sangskriver og producer Cutfather samt producergruppen Hydrate.

 

Syng med mens du går på vandet!

ZIDIDADA er et af Danmarks mest leveringsdygtige orkestre, i ørehængere og evergreens. I dag betragter mange ZIDIDADA som bandet, der introducerede danskerne for evig solskin, fest, farver og positive budskaber om at leve livet, gå på vandet og smile til verden. 

 

Dermed er Kesi, Bro, Skinz og nu ZIDIDADA indtil videre offentliggjort til Langelandsfestival 2019 – du kan følge med på www.llf.dk/musik.