dage
timer
min
sekunder

Specktors på LLF19: Få det lågsus!

07. feb 2019

 

Tag med på ferie med Specktors og få det lågsus med den energiske hiphop-gruppe, der har over 11 millioner streams på Spotify, og særligt et kendt for at levere en stærk live-performance.

 

”Jeg ku' tag dig med på ferie
Nede i solen, måske sner det
Inde på snappen, alle ser det”

 

Vi er sikre på, at det ikke kommer til at sne til sommer – men, vi er også overbeviste om, at Langelandsfestival 2019 er den rigtige måde at bruge sin ferie på! Ikke mindst nu, hvor Specktors er seneste navn i rækken, der kommer på sommerens plakat – en plakat, der i forvejen har nogle stærke navne, og vi mener, den kommer til at bugne af fede, danske live-navne, inden vi er færdige!

 

Ny musik på vej

Specktors er en rapduo, som består af JonasForFanden og Wanner. Vi kommer til at kunne nyde nyt musik fra dem i foråret 2019, men indtil da, må vi glædes med ”5 Drenge I En Lille Bil”, ”Life” og ikke mindst storhittet Lågsus, som gruppen er særligt kendt for, og som Medina også featurede i 2012. Nummeret har i sine to versioner trukket knapt 8 millioner streams på Spotify, men betyder egentligt ikke det store:

 

”Nummeret betyder sgu nok ikke det helt store. Det er jo bare en griner og et fest track.” – som gruppen fortalte bagnummeret.dk.

 

Og fest er vi sikre på, der kommer til at være masser af på Langelandsfestival 2019 – nu også med Specktors i Møllers!