dage
timer
min
sekunder

Skinz klar på Langelandsfestival 2019

18. dec 2018

 

Årets nye navn til Zulu Awards 2018, Skinz, er på programmet! ”Jeg Har en Pige”, ”Malibu” og ”I Min Zone” – festivalgæsterne på Langelandsfestival 2019 kan se frem til rigeligt med hits til sommer, når Skinz indtager scenen i Møllers.

 

I 2017 brød Skinz igennem med singlen ”Jeg Har en Pige”, der siden har opnået over 16 millioner streams på Spotify, og siden da har det nye stjerneskud ikke hvilet på laurbærrene. Den ene ørehænger efter den anden ramte streamingtjenesterne og radiostationerne, for til slut at blive samlet op på debutalbummet ”Ingen Drama” d. 1. juni 2018. Indtil videre er det blevet til fire guldcertificeringer og en platincertificering, og der er intet, som tyder på, at hitparaden stopper lige foreløbig.

 

Drøm dig til varmere himmelstrøg

Dermed er Kesi, Bro og Skinz indtil videre offentliggjort til Langelandsfestival 2019, så du kan allerede nu begynde at drømme dig til varme stunder på en af Danmarks smukkeste øer med numre som Mamacita, Sydpå og Malibu. Du kan følge med i programmet på www.llf.dk/musik.