Tak for
#LLF19

Skibaren har fed festmusik!

30. jun 2019

 

Skibaren er et af de absolut mest festlige steder på vores festivalplads - og en vigtig del af festen er nu på plads med Andreas & Andreas, Peter Øhlers og Groovebox. Tryk play på videoen herover for at få lidt fornemmelse af Skibarens fede stemning!

 


 

ANDREAS & ANDREAS

 

Andreas & Andreas vender tilbage til Langelandsfestival, hvor du kan være sikker på højt humør og en fed fest! Om det siger de: "Varme, smil og nærvær med publikum, er 3 nøgleord når vi optræder. Det er så vigtigt og betyder meget for os, at folk går fra vores koncerter, med en fed fornemmelse i maven og en god oplevelse." Så tag hele familien med og syng og dans med på en masse glade og dejlige hits, sammen med Andreas & Andreas, der siger: "Langelandsfestival vi glæder os til at se jer til sommer. Vi blev taget så godt imod sidste år, af jer på Langelandsfestival, så tusind tak for det. Derfor glæder vi os specielt meget til at komme og spille for jer igen i år. Vi kan ikke vente vi ses til nogle dejlige sommerdage på Langelandsfestival 2019."

 


 

PETER ØHLERS

 

Med Peter Øhlers kan festivalgæsterne forvente et setup med kendte sange fra både folk-, pop- og rockgenren. Der bliver således budt på alt fra Mumford & Sons og Lukas Graham til Elvis Prestley og George Ezra. Der vil både være plads til at danse og synge med, men man kan også købe sig noget koldt at drikke og blot nyde musikken sammen med gamle og nye bekendtskaber!

 


 

GROOVEBOX

 

Med Groovebox får man Oliver Grann en af landets allerbedste entertainere i front og et ultraskarpt hold af musikere. Bandet spiller de bedste hits fra de sidste 4 årtier og skaber en fest, man aldrig glemmer. Kom og få en kæp i øret, ondt i fødderne og en musikalsk krammer fra landets bedste liveband. Det her er præcis sådan live musik skal gøres.