dage
timer
min
sekunder

Shaka & Wafande inviterer til god stemning

19. feb 2019

 

Vi er vant til at opleve dem som solokunstnere – og vi er vant til at opleve et varmt glædesfælleskab, når reggaerytmer og god stemning indtager festivalpladsen. Til sommer kan vi opleve dem sammen, og mon ikke det bliver en sand fest?

 

Shaka & Wafande er to af Danmarks allerstærkeste liveartister, der har givet os hits og elskede oplevelser de sidste år. Det har de på vores streamingtjenester – og det har de i allerhøjeste grad på vores festival, hvor de med hver deres karakteristiske vokal og elskværdige væremåder har bjergtaget det langelandske festivalpublikum.

 

Elskede sange

Derfor er det også en fornøjelse, at byde Shaka & Wafande velkommen på plakaten for Langelandsfestival 2019 – nu sammen, hvor de kombinerer deres egne sange med ny, fælles musik. ”Gi´Mig Et Smil”, ”Tomgang”,”2 Mod Verden” og ”Uartig” – der er rigeligt af elskede sange, og til sommer kan du tage del i den kæmpe fest og gode stemning, som de to sympatiske og dygtige livekunstnere bringer til vores smukke ø.