dage
timer
min
sekunder

Programmet er på plads!

03. apr 2019

Når markerne ved Rudkøbing indtages af i omegnen af 20.000-25.000 mennesker, bliver det nok engang med god, dansk musik på plakaten. Til sommer bliver det 29’ende gang, at Langelandsfestival løber af stablen, og Bubber er som vanligt klar som konferencier og til at byde gæsterne velkommen til områdets største event.

 

Lyt til den officielle playliste, mens du læser videre.

 

“Boing Boing”, “Proletar”, “Laugh ’n’ A 1/2” og “Mr. Swing King”. Der bliver rigeligt at feste og danse til, synge med på – eller ganske enkelt opleve, når Langelandsfestival 2019 løber af stablen i uge 30, d. 20.-27. juli 2019. Ekstremt populære NIK & JAY har fået æren af at lukke Store Scene af, lige inden festivallegenden Tom Duke-Box går på scenen med ørehængeren ”Langeland Lever Livet”, der lægger op til det store og flotte fyrværkeri, som traditionelt markerer afslutningen på årets festival. Inden da er der da masser af store musikoplevelser i vente for festivalgæsterne, der nu kan tage et kig på spilleplanen for sommerens festival.

 

Festival for alle

Programmet illustrerer på mange måder det, som Langelandsfestival formår og også har som erklæret mål. At kunne favne hele familien – alle i børnefamilien, til teenagerne i EfterskoleCamp og UngCamp og til de kammerater og kammeratinder, som bare gerne vil på festival, drikke nogle øl og nyde den gode musik og stemning.

 

Hvor Suspekt måske i særlig grad tiltaler sidstnævnte gruppe, så kan eksempelvis Gnags samt Michael Learns To Rock sikre syng-med-hits og så kan Rasmus Bjerg i skikkelsen af John Mogensen nok skåle en hel del gange med feststemte gæster.

 

Upcoming kunstnere, fest og musikønsker

Samtidig afspejler programmet også, at Langelandsfestival agter at give upcoming, interessante danske kunstnere muligheden på festivalens scener. Barselona, der for ganske kort tid siden var to efterskoleelever, der lige så godt kunne have været på festivalen som deltager i EfterskoleCamp, er klar til at give festivalgæsterne en stærk koncertoplevelse med deres brandvarme og nærværende musik, KATO er klar til at rive festivalpladsen rundt til en kæmpe fest – og så kan Jacob Dinesen for første gang gå på Store Scene efter en flot efterspørgsel, da Langelandsfestival spurgte sine gæster om musikønsker i efteråret.

 

Se programmet her:

 

Spilleplan Store Scene, Langelandsfestival 2019

Spilleplan Møllers, Langelandsfestival 2019

Spilleplan Møllers, Langelandsfestival 2019