Tak for
#LLF19

Lær & fest med DJ & Producer Academy Denmark

12. jun 2019

Langelandsfestival er glade for at kunne offentliggøre et stærkt samarbejde med DJPAD, der sikrer fede fester i det legendariske partytelt Møllers!

 

Denne sommer kan du komme på sommercamp sammen med DJPAD og Langelandsfestival. I festivalugen, 20.-27. juli, kan du blive undervist i DJ’ing og musikproduktion med nogle af landets bedste DJ’s og producers.

 

De bedste spiller i Møllers

Alle deltagerne får masser af hygge, god musik og kammeratskaber for livet – og de bedste får muligheden for at spille i det berømte festtelt Møllers på Langelandsfestival. Fra onsdag d. 24. juli til lørdag d. 27. juli er der derfor sikret stærk feststemning fra talenterne hos DJPAD! 

 

Festivalgæster velkommen til se undervisningen

Inden vi når så langt, er der fra lørdag d. 20. juli til tirsdag d. 23. juli kl. 16-19 DJ-undervisning i Møllers, hvor man som festivalgæst er velkommen til at kigge forbi og måske blive klogere og/eller inspireret!

 

Hvem er DJPAD? 

DJ & Producer Academy Denmark (DJPAD) er en forening for vækstlaget af elektroniske musikere. Foreningen arbejder for, at bibeholde og- eller vække de unges interesse for foreningslivet og elektronisk musik. DJPAD er ikke ”bare” en musikskole, foreningen har siden 2012 hjulpet et utal af unge til at få succes med deres musik og store passion. Bl.a. har foreningens første kursist David Egebjerg været nomineret ved Danish DJ Awards flere år i træk. Flere kursister har fundet sammen og udgiver i dag musik på de største musikselskaber i landet. Men vigtigst af alt, så har foreningen skabt en base med over 300 medlemmer, som danner rammerne for et fællesskab der dyrker elektronisk musik uanset niveau og ambitioner. Du kan læse mere om DJPAD på www.djpad.dk.

 

Vil du med på sommercamp?

Hvis du kunne tænke sig at prøve kræfter som DJ og eller musikproducer eller lære nye tricks, så tilmeld dig lige her: https://www.djpad.dk/shop/dj-amp-producer-sommer-camp