dage
timer
min
sekunder

Jacob Dinesen på Store Scene

12. mar 2019

 

Glæd dig til at opleve den unge og karismatiske sanger med den store stemme på Store Scene til sommer!
 
De fleste musikelskere husker nok stadig 2017 som året, hvor den kun 22-årige Jacob Dinesen voksede ud af ingenting og erobrede de danske spillesteder og hitlister - med en kæmpe fanskare til følge.
 
Endelig tilbage
100 koncerter blev det dengang til, og ganske imponerende for en debuterende artist blev samtlige indendørs shows solgt ud. Siden har mange publikummer måtte se langt efter at opleve den unge Dinesen på landets lokale scener igen, da 2018 ”kun” bød på 2 stort anlagte arena shows i hhv. Jylland og København samt få festivalshows sommeren over.
 
Nærværet er i centrum
Men i 2019 kan du opleve Jacob og hans band på Langelandsfestival, hvor de er klar til at give et nærværende oplevelse fra Store Scene – for som Jacob siger til Danmarks Radio: ”Når du laver levende musik, er der nærvær. Det skal der være uanset hvad. Publikum kan mærke, hvis du ikke er der. Det værste er at miste nærværet”