dage
timer
min
sekunder

Dagligvarebutik på plads til festivalen 2018

27. jun 2018

I samarbejde med håndboldklubben GOG og lokale SPAR-købmænd fra Svendborg-området, etablerer Langelandsfestival nu en dagligvarebutik, så festivalgæsterne, igen i år, kan få de vigtigste dagligvarer på festivalområdet.

 

Lidl og Langelandsfestival har de seneste år haft et stærkt samarbejde, som festivalen har sat pris på og været glade for. Samarbejdet er stoppet, da det desværre ikke længere er en del af deres strategi at drive butik på festival.

 

Samarbejde med lokale foreninger

Derfor har Langelandsfestival etableret et samarbejde med andre aktører på området, hvilket nu resulterer i en 300 m2 stor dagligvarebutik på festivalområdet - i samarbejde med GOG og deres netværk af foreninger samt lokale SPAR-købmænd i Svendborg-området.

 

Denne løsning betyder, at Langelandsfestival på den måde støtter det lokale foreningsliv yderligere, hvilket er en vigtig prioritet – særligt da samarbejdet med GOG i forvejen er rigtig godt og frugtbart for begge parter.

 

Dagligvarebutikken kommer til at have et mindre sortiment, end hvad festivalgæsterne har været vant til fra Lidl, men i den forbindelse er det værd at huske Rudkøbings mange tilbud, ligesom Langelandsfestivals samarbejde med Coolbox, kan hjælpe gæsten til at opbevare sine indkøbte varer et køligt sted.