Tak for
#LLF19

Burger King tager hele restauranten med

30. apr 2019

Når festivalsæsonen skydes i gang til sommer, gemmer der sig en lille overraskelse for nogle af de trofaste festivalgængere. Burger King i Danmark er for første gang i festivalhumør og tager hele restauranten med til Langeland, hvor der under hele festivalen langes Whoppere og salte fritter over disken.

 

Først var det Claus Meyer, der for godt og vel 10 år siden gjorde flæskestegssandwichen til én festivalfavorit. Der gik ikke længe før både det danske pizzafænomen Gorm’s og Madklubben var klar med alternativer til den traditionelle festivalmad, når den klassiske menu af dåsemakrel og rugbrød bare ikke var nok. Nu er den første globale burgerkæde klar til at indtage den danske festivalsæson med hele den flammegrillede Whopper-familien, Bacon King, Crispy Chicken og sprøde pomfritter.

 

Første gang på dansk festival                                                                                

Der har længe været rygter om et samarbejde mellem Burger King og Langelandsfestival, og nu bekræfter Burger King, at festivalen i en hel uge bliver Home of the Whopper. Det er første gang, at Burger King tilbyder deres flammegrillede favoritter på en dansk festival.

 

”Vi har allerede et godt samarbejde den store sommerfest Vi Elsker 90’erne, og vi har længe drømt om at tage Burger King med på en af de danske festivaler. Det er derfor med glæde, vi nu kan bekræfte, at vi tænder for blusset og sætter en Burger King-restaurant i fuld størrelse op på festivalområdet på Langeland til sommer. Nu håber vi selvfølgelig, at festivalens gæster tager godt imod os,” siger Sofie Navardsen, markedschef i Burger King Danmark.

 

Burger Kings restaurant kommer til ligge ved på Tivolitorvet ved UngCamp og indgangen til festivalpladsen.

 

Et perfekt match

Den traditionsrige og familievenlige festival, der til sommer fylder 29 år, er gået fra at være en havefest for de lokale langelændere til i dag at være Danmarks største familiefestival. Med Burger King på plakaten får festivalen i det sydfynske øhav nu et globalt islæt.

 

”Langelandsfestival er Danmarks største familiefestival, og en festival hvor alle generationer kan være med. Den bygger på nogle sunde og inkluderende værdier, som vi spejler os i. Selvom vi er et globalt navn, er vi også en del af lokalsamfundene i Danmark, når aftensmaden skal være nem for travle familier. Og så er det selvfølgelig heller en hemmelighed, at vores menu passer godt til både familier og sultne festivalgæster,” siger Sofie Navardsen.

 

Langelandsfestival starter den 20. juli, og Burger King er klar til at lange burgere over disken under hele festivalen. Restauranten bemandes af 50 heldige Burger King-ansatte fra hele landet, og festivalens ledelse glæder sig også til at byde på flammegrillede burgere til sommer.

 

”Maden er en stor del af festivalen, og hvert år arbejder vi for at sammensætte det helt rigtige udvalg af spiseoplevelser. Derfor er vi glade for, at Burger King er en del af festivalen i år, da det er rigtig familierestaurant,” siger Daniel Pedersen, creative manager hos Langelandsfestival.