dage
timer
min
sekunder

Alle mand på dæk! Sømændene er tilbage!

31. jan 2019

 

Frem med kaptajnskasket og merskumspibe – Sømændene inviterer dig i dørken til sommer på Langelandsfestival 2019 med deres festlige, ølskummende show!

 

”Hva’ så Langeland, er I vågne?! Hold kæft, hvor har vi glædet os til at se jer og drikke nogle øl med jer!”

”Jeg vil allerede gerne nu anbefale, at I drikker en masse bajere – det er jo varmt.”

 

Sådan sagde Styrmand Jeppe fra Store Scene ud mod en varm festivalplads. Herefter brød Sømændene ud i en solskinshilsen sammen med publikum og favnen fuld af bajere.

 

Netop bajerne er en central del af Sømændenes koncerter – og den fest, der altid opstår, når skipper, dæksdrenge og styrmand går om bord på Store Scene og overtager festivalroret. Det hænger måske sammen med spørgsmålet, de i en af de klassiske sange både stiller og besvarer: ”Hvad er værst i livet? Død af tørst!”.

 

Vær klar til høj sø!

I over 10 år i træk har Sømændene hjulpet gæsterne på Langelandsfestival i dørken med deres festlige sange, der tager sit udgangspunkt i det maritime tema, artistens navn også bærer bræg af. De 8 sømænd er kendt fra radio og tv, men det er særligt live, at styrmand, ankermand og matroser kommer ud over scenekanten og får sat gang i kalas og høj sø hos tilhørerne.