dage
timer
min
sekunder

Festival for alle

 

Langelandsfestival har ambitionen om at være en festival, hvor alle kan være med – på tværs af baggrund og forudsætninger. Bl.a. derfor har vi optimeret forholdene for handicappede, og til Langelandsfestival 2018 etablerede vi et samarbejde med Red Barnet, Anchersen Busselskab og Harald Nyborg, for at sikre en fed sommer for en række familier.

 

Nogle gange gør livet ondt, og man kan have behov for støtte og en hjælpende hånd. Netop derfor er det vigtigt, at organisationer som Red Barnet hjælper familier i udsatte positioner rundt om i landet. Langelandsfestival ønsker at bidrage til det vigtige arbejde, da vi som en familiefestival, der ønsker at rumme alle, gerne ser disse familier få en dejlig sommerferieoplevelse.

 

15 familier fik sommeroplevelser

Derfor har vi i samarbejde med Red Barnet givet 15 familier 4 day festival passes på Langelandsfestival 2018 – med alt betalt. Det betyder, at familierne ud over adgang til festivalen, også fik dækket transport og mad, ligesom der stod camping- og festivalgear klar til dem.

 

Det kan ikke lade sig gøre at give familierne disse oplevelser uden hjælp fra vores gode samarbejdspartnere fra Anchersen Busselskab, Harald Nyborg – og naturligvis Red Barnet.