Al Mckay er blevet syg og kan desværre ikke være med i koncerten på Langelandsfestival. Han erstattes af Greg Moore, der er tidligere medlem Earth, Wind & Fire og har øvet med bandet hele foråret.
Resten af bandet er fuldstændig som planlagt, og du kan derfor stadig godt forvente en kæmpestor funky fest med den helt rigtige Earth, Wind & Fire-følelse. Hele bandet er ankommet til Danmark, og de glæder sig helt vildt til at give festivalgæsterne en fed koncertoplevelse.
Langelandsfestival blev afholdt for første gange i 1991 og siden da er ugen 30 blevet synonym med fest. Ugen, hvor over 25.000 mennesker valfarter til en af Danmarks smukkeste øer, for at nyde samværet og feriestemningen.
For os er det altafgørende at have nogle professionelle og dygtige partnere. Uden dem, var der ingen fest.