dage
timer
min
sekunder

BILLETSALGET ER STARTET TIL 2017

29. nov 2016

Sommerens Langelandsfestival var en kæmpe succes.

Vejret var igen fantastisk og 25.000 gæster og frivillige tog hjem med masser af gode oplevelser og ny energi.

Med mere end 1.600 campingvogne var festivalens campingområder igen landets største campingplads, og de mere end 4.000 frivillige blev bespist i personaleteltet, hvor mere end 400 kolleger tilberedte mere end 130.000 måltider.

Festivalens faciliteter bød blandt andet på mere end 500 vandskyllende toiletter, og boderne serverede alt fra traditionel dansk mad over thai, pandekager og smørrebrød til sushi, pizza og flæskestegs-sandwicher.

Festivalen bød igen på det bedste fra den danske musikbranche, og fra festivalens scener blev der gennemført mere end 60 koncerter. Mere end 9.000 børn og unge nød festivalens tilbud i Børneland, og de 350 børnetæmmere sørgede for at det hele foregik sikkert og trygt.

I Efterskolecamp nød mere end 1.200 elever fra 20 forskellige efterskoler sit eget selskab under kærlig vejledning af mere end 40 dedikerede hjælpere, der sørgede for både at servere åndelig, faglig og festlig føde.

Og i 2017 gør vi det hele igen og inviterer nu alle Danmarks børnefamilier til at nyde otte dages samvær i trygge rammer med musik, hygge og fælles oplevelser.

Vi har nu åbnet for salget af billetter hos Billetnet, og du kan få et overblik over mulighederne her: http://tilbud.langelandsfestival.dk/pakker/