dage
timer
min
sekunder

SportsCamp

Langelandsfestivalen inviterer til SPORTSCAMP

Hver formiddag eller eftermiddag fra søndag den 23. juli til tirsdag den 25. juli kan dit barn få nye venner på banerne ved Rudkøbing Boldklub.

 

Tre dage med DanceCamp

Kan du bare ikke stå stille, når du hører musik? -så er Langelandsfestivalens Dance Camp noget for dig. Vi øver forskellige koreografier og sammensætter vores eget show. Vi fylder tre dage med masser af rytme og høj musik.

Vores trænerteam består af unge friske instruktører, som alle har danset og undervist i flere år.

 

Tre dage med HåndboldCamp

Spiller du håndbold, eller vil du gerne prøve om det er noget for dig? Langelandsfestivalens Street-håndbold Camp har det hele og du kan være med. Vi er flyttet fra håndboldhallen og udenfor, hvor vi spiller håndbold på den fede måde.

Vores trænerteam består af unge friske instruktører, som alle har dyrket håndbold i flere år.

 

Tre dage med FodboldCamp

En bold er da noget man sparker til og her fylder vi tre dage med en masse tricks og finter, samt leg med fodbolden som udgangspunkt. Langelandsfestivalens Fodbold Camp byder på masser af sjov træning, spændende spilformer og nye venskaber.

Vores trænerteam består af unge friske instruktører, som alle har dyrket fodbold i flere år.

 

Pris og tilmelding

For kun kr. 350,- får du:

  • En SPORTSCAMP-17 T-shirt
  • en drikkedunk
  • en fed Dance Cap / en smart håndbold / en lækker fodbold
  • frugt i pausen

3 halve dage med masser af aktivitet og sjov læring.

 

Der trænes på følgende tidspunkter

Drenge og piger 7-10 år           kl. 9-12

Drenge og piger 11-14 år        kl. 13-16

Det hele foregår ved Rudkøbing Boldklub ved festivalens indgang fra Rue Mark.

Sportscampen er for alle børn der har partout-billet til festivalen.

OBS: Mødetid 20 minutter før start.

 

Hvad skal du medbringe

Du skal have sportstøj på. Er du på fodboldskolen skal du huske benskinner, fodboldsokker og støvler. Hvis du ikke har fodboldstøvler tager du bare gummisko på. Solcreme hvis vejret kræver det. Skiftetøj i tilfælde af regn

Vi forventer at børnene har spist inden de kommer. Der vil være mulighed for at købe mad og drikkevarer i Rudkøbing Boldklubs Cafeteria.

 

Bestilling af T-shirt

Som et dejligt minde får hvert barn en lækker T-shirt. Husk at anføre størrelse på din bestilling.

 

Forældredeltagelse

Vi inddeler deltagerne i grupper af 16. Inddelingen foregår så vidt muligt efter alder og ikke efter deltagernes evner. SportsCamp er stedet hvor børnene møder nye venner og vores erfaringer er, at de hurtigt trives i en ”ny” gruppe, så derfor ser vi helst ikke at forældre er med under træningen. Skriv dit telefonnummer på armen af dit barn. Så skal vi nok ringe, hvis der bliver behov for det.  

 

Billetinfo

Billetsalget er i gang. Billetterne sælges efter ”først-til-mølle-princippet”. Vær opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser til salg.  

Køb dine billetter her.

 

Vi glæder os til at se jer