dage
timer
min
sekunder

Ansøgning

Bliv crew på årets festival

Har du lyst til at være crew på Langelandsfestivalen 2017 og ikke har været det før, kan du hente et ansøgningsskema her (word-fil) og sende det til os.

 

Vi skal bl.a. bruge folk i campingområderne og indgangsportene som vagter, nogle skal gøre rent på toiletterne, håndværkere, køkkenpersonale, chauffører og Børnetæmmere – der er masser af muligheder.

Vi glæder os til at modtage dit ansøgningsskema.

Hvis du allerede har været frivillig, vil du i januar måned modtage mail om tilmelding til Langelandsfestivalen 2017
 

Klik her for at hente dit ansøgningsskema

 


Elektrikerne søger medhjælpere

Elektrikerne på festivalen søger hjælp til at få trukket kabler til campingvogne, boder, scener, backstage område og så skal der sættes lyskæder op. Vores arbejde begynder den 10 Juli og slutter den 2 august. Vi har brug for hjælp under hele perioden.

Hvis du vil være med i et godt team, så send gerne en mail med lidt oplysninger op dig selv til em@emelektrik.dk


Leverandørgangen søger medarbejdere

Langelandsfestivalens leverandørgang søger en håndfuld medarbejdere, der kan arbejde på vores vagthold under festivalen fra tirsdag den 25. juli til og med søndag den 30. juli om formiddagen.

Vores område håndterer bestilling og levering af øl, vand, spiritus m.m. til festivalens barer og boder. Vi holder til i en lagerbygning på havnen i Rudkøbing, hvorfra vi sørger for, at festivalgæsterne ikke skal tørste alt for meget.

For at arbejde hos os skal du være over 18 og gerne være i besiddelse af kørekort, lastbilkort, truckkort - uden at det dog er et krav. Og så skal du være indstillet på at tage fat og sørge for, at vi kan levere optimal service til vores kunder.

Som medarbejder hos os får du festivalarmbånd, fire dages forplejning, adgang til personalecamp, og så selvfølgelig muligheden for at være en del af festivalens måske bedste arbejdsområde! Arbejdet er fordelt på 3 vagthold med skiftende arbejdstid morgen-eftermiddag eller eftermiddag-aften. Undervejs i arbejdsperioden er der derfor indlagt en fridag, hvor du kan nyde festivalen fuldt ud!

Hvis dette har fanget din interesse, så kontakt Andreas Fatum på fadeout06@hotmail.com for yderligere info.


Frivillige til Farmors køkken

Kom og vær med til at drive et helt nystartet område på Danmarks hyggeligste familiefestival!

Hos Farmors er grillen tændt op, de kulørte lamper lyser, de ternede duge er lagt på havebordene og så kan man til og med få sig et varmt bad. Der vil være varierede opgaver såsom servering, madlavning og rengøring. Som frivillig skal man være over 18 år og arbejde ca.32 timer under festivalen.

Send en mail til madsk@spray.se